Nyheder


21. januar 2024

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på opkrævningen "Kommunale ejendomsbidrag af fast ejendom 2024", kan man for indkomståret 2023 fradrage kr. 389,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)






20. januar 2023

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2022 fradrage kr. 257,00 pr. part.

Du vil også have oplevet at opkrævningen til fælleslånet er steget med kr. 46,93 pr. part, hvilket skyldes en rentestigning i oktober måned.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)




20. januar 2022

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2021 fradrage kr. 259,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)




7. april 2021

Den ordinære generalforsamling der var indkaldt til afholdelse d. 21. april 2021, er blevet udsat p.g.a. Corona restriktionerne. 

Der vil blive indkaldt til generalforsamling med en ny dato så snart det bliver muligt at forsamles igen.

Se mere under "GENERALFORSAMLINGER"



21. januar 2021

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2020 fradrage kr. 267,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)




22. december 2020

Opsætning af skilte er ved at være afsluttet, der mangler dog at blive etableret rækværk ved stendiget for at forhindre færdsel på dette og dermed unødig slitage med store omkostninger til følge. Arbejdet forventes tilendebragt i starten af det nye år. 



21. oktober 2020

Opretning af stendiget og pålægning af sten på digekronen, samt sandfodring ved Campingpladsen påbegyndes. 

Se billeder i fotogalleri



27. juni 2020

Den ordinære generalforsamling skulle have været afholdt d. 22. april 2020, men på grund af Corona-situationen blev den udsat til senere afholdelse. 

Efter den delvise genåbning og lempelserne af forsamlingsforbuddet, blev der afholdt udendørs generalforsamling d. 24. juni 2020, se referatet under >GENERALFORSAMLINGER<



26. januar 2020

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2019 fradrage kr. 274,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)



12. januar 2019

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2018 fradrage kr. 282,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)



10. februar 2018

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆGSLÅN ORE DIGE på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2017 fradrage kr. 289,00 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)



4. september 2017

På generalforsamlingen d. 5. april 2017 blev der vedtaget en ændring af vedtægterne, så indkaldelse til generalforsamling fremover foregår via hjemmesiden. Ændringen er nu godkendt af Vordingborg Kommune og er vedhæftet vedtægterne som et tillæg.



15. august 2017

Nu lægges der jord på diget de stedet hvor det ved 1-års gennemgangen blev konstateret at diget ikke levede op til kravet på digehøjden.



5. februar 2017

Hvis man som medlem af Digelaget Ore Strand er med i det fælles lån og bliver opkrævet for ANLÆG ORE STRAND på ejendomsskattebilletten, kan man for indkomståret 2016 fradrage kr. 173,15 pr. part.

Hvis du er i tvivl om hvor mange parter din ejendom er registreret for kan du finde oplysningerne ved at trykke på linket herunder.

(Boligforeninger og andre med særbidrag kan indhente oplysningerne ved at kontakte Digelaget under fanen KONTAKT)



6. Januar 2017

Så er fotogalleriet opdateret med de sidste nye billeder.

Alle billeder ligger nu her i forskellige billedserier, du kan schrolle ned for at se dem, og hvis du fører musen ind over billederne er det muligt at bladre frem og tilbage.



5. januar 2017

Dagen efter stormfloden.

Vi slap med skrækken, DMI havde varslet højvande op til 1,70 m, men her ved Ore toppede det ved 21-tiden med ca. 1,30 m. Der er ingen nævneværdige skader på diget, så vi må sige at vi allerede nu har haft stor gavn af vores dige.

Der vil snart blive lagt nogle billeder ind i fotogalleriet både fra timerne op til hvor det toppede samt fra i dag hvor vandet er ved at trække sig tilbage.

Der er allerede nu lagt lidt billeder på vores Facebook-side.



17. maj 2016

Vordingborg Kommune har de sidste dage udsendt en genberegnet opkrævning af ejendomsskatten for 2. halvår 2016.

Sammen med ejendomsskatten opkræves anlægsbidraget for hele 2016 samt driftbidraget for 2. halvår 2016.

På opgørelsen af din ejendomsskat er der således 2 linier der omhandler opkrævning til Digelaget Ore Strand.

Linien med teksten: Ore Digelag, er indbetaling af driftbidrag

Linien med teksten: * ANLÆG ORE STRAND er indbetaling af anlægsbidrag for hele 2016.



31. marts 2016

Hjemmesiden er nu opdateret med de sidste nyheder, og budgettet for 2016 er vedhæftet referatet fra den ekstraordinære generalforsamling 1. september 2015.


VI SES TIL GENERALFORSAMLING D. 21. APRIL !



5. marts 2016

D. 1. marts overtog digelaget officielt diget fra Vordingborg kommune, og de tre betingelser bestyrelsen havde er opfyldt.

Det er en god ide at holde ekstra øje med E-boksen i den nærmeste fremtid for her vil der komme mere information til alle partshavere, og der vil også være indkaldelse til generalforsamlingen d. 21. april, som afholdes på Marienberg Skole.


Der arbejdes i øjeblikket på en opdatering af hjemmesiden



26. januar 2016

Der har været stille på nyhedssiden i en længere periode, det er ikke fordi at bestyrelsen ikke har arbejdet, vi har bare i flere måneder bevæget os i en form for vacuum hvor der ikke rigtig er sket noget i positiv retning.

Nu ser det imidlertid ud til at vi nærmer os en endelig overtagelse af diget, dog er der stadig nogle ting der skal på plads inden vi vil overtage diget fra kommunen, bestyrelsen har stillet 3 betingelser op:

- Der skal foreligge et revideret og godkendt regnskab så vi ved hvor stort lånet skal være.

- Tinglysningen skal være endelig på plads.

- Fejl og mangelliste skal være udbedret, dette skulle gerne ske i uge 6. Herefter gennemgår bestyrelsen igen diget sammen med kommunen.


Der har været forskellige årsager til at projektet har trukket ud, og ansvaret for det må vi tillægge kommunen. Bestyrelsen har igennem hele efteråret været klar med finansieringen og vi har flere gange set frem til en endelig overtagelsesdato, men hver gang er det blevet udsat.

Den sidste udsættelse har så også været årsag til at partshaverne ikke er blevet opkrævet for finansieringsdelen sammen med den ejendomsskat der skal betales i februar, så det beløb der skal betales nu er udelukkende indbetaling til driften for 2016 (vedtaget på generalforsamlingen 1/9-2015).

Det betyder at når ejendomsskatteopkrævningen for andet halvår 2016 bliver udsendt til betaling i efteråret så vil der på den være opkrævning for hele 2016.


Når den endelige overtagelse er på plads vil hjemmesiden blive opdateret.


11. august 2015

Vordingborg kommune har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i medborgerhuset d. 1. september 2015, her skal de endelige vedtægter godkendes og bestyrelsen vil fremlægge finansieringsløsning.

Alle medlemmer af digelaget vil i denne uge modtage indkaldelsen med posten.

Det er bestyrelsens forventning at diget er klar til overlevering inden generalforsamlingen, d.v.s. at diget er færdigetableret  og at der er ryddet op og reetableret langs diget samt på strandarealerne.


13. juli 2015

Anlægsarbejdet skrider stille og roligt frem, der er fældet træer og gravet dræn langs Strandparken, og stendiget ved campingpladsen er også ved at være færdigt.

Strandstien fra Masnedsundbroen til campingpladsen er lavet færdig og overkørslen på Badevej er blevet asfalteret. (se de nyeste billeder under fanen: BILLEDER)


11. maj 2015

Spunsen ved campingpladsen er nu banket på plads og nedgravningen af dræn i den vestlige ende er godt i gang. (se de nyeste billeder under fanen: BILLEDER)


29. april 2015

Jorddiget er stort set færdigetableret, der mangler nogle overgange og overkørsler der endnu ikke er som de skal være. Det næste der skal ske med jorddiget er at der skal sås græs, og der skal etableres dræn på den indvendige side af diget.

Arbejdet med at etablere stendiget ved campingpladsen er startet op og entreprenøren er godt i gang med at banke træspunsen ned, (se de nyeste billeder under fanen: BILLEDER)


4. marts 2015

Hvis du er på facebook, kan du finde vores officielle facebook-side ved at søge på Digelaget Ore Strand.

Du vil også kunne finde en lukket gruppe Digelaget Ore Strand Dialoggruppe, som kun er for digelagets medlemmer, her kan du anmode om optagelse i gruppen hvis du er medlem af digelaget.


25. februar 2015

Arbejdet er nu igen godt i gang, og Vordingborg Kommune har indgået en aftale med det nye selskab, MSE Entreprise A/S at etableringen af diget fortsætter på de samme vilkår som blev indgået med MSE inden konkursen.

Bestyrelsen følger arbejdet løbende.


11. februar 2015

Efter en turbolent uge hvor arbejdet med etableringen af diget stort set har ligget stille på grund af at entreprenøren, MSE, har været igennem en konkurs, ser det nu ud til at arbejdet kan komme i gang igen efter nyheden i TVøst om at kuratoren har forhandlet sig frem til en løsning der går ud på at der er et nyt selskab, MSE entreprise A/S der overtager de igangværende entrepriser.